Afrikanske veje

Afrikanske veje

AFRIKANSKE VEJE - en variation er en fortælling om et dansk ægtepar, som besøger Karen Blixens farm i Kenya. Kvinden har boet i Afrika som ung, hvor hun var gift med en kenyansk borgerretsforkæmper. Det har hun aldrig fortalt sin nuværende mand, heller ikke hvordan han blev lemløstet og slået ihjel. Alt det kommer tilbage til hende nu elleve år senere, hvor ægteskabet slår sprækker og truer med at krakelere.

(Brøndums forlag, 2013 --- Metropolitian lydbog/ebog)

¤ Interview i Politiken om Afrikanske veje: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2089114/forfatter-i-afrika-er-du-hele-tiden-taet-paa-doeden/

ANMELDER CITATER

"Janne Tellers afrikanske notesbog-roman er brutal og fint registrerende. Afrikanske veje er en tæt lille fortælling om indkapslet sorg. ... En fortættet og stærk lille skæbnefortælling fra vejene omkring Karen - det kvarter i Nairobi, der er opkaldt efter en anden dansk skæbnefortællerske." Jyllandsposten

"Janne Teller har skrevet en lille intenst flimrende og stammende novelette om at vende tilbage til Afrikas hjertemørke. Den er et skarpt og præcist objekt, Janne Tellers nye bog. .. begge dele passer perfekt til den proft og selvbevidst stakåndede tekst. ... fortalt med nagende nærvær og vital uro. ... Janne Teller er bedst når hun er ordknappest, ordknap og krønikeklar, som i mesterværket Intet, og ordknap og hedt hektisk, som på disse Afrikanske veje." Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Fortællingen er smuk og barsk, poetisk og rytmisk, stemningsmættet og sanselig. Selv for en ikke-Afrika-kyndig materialiserer beskrivelserne sig ud i kroppen." Fyns Stiftstidende

"Mens vi rumler afsted på de afrikanske veje, fører Janne Teller os rytmisk inciterende ind i fortidens skygger og nutidens alt for blege sol." Kristeligt Dagblad

"Janne Tellers Afrikanske veje er en lang novelle, en lang bevidsthedsstrøm, der i en glidning fra tredje til første person kører os rundt på vejene omkring Karen Blixens kaffefarm i Kenya. ... tager hatten af for det originale arbejde med formen, både sprogets stilistiske og bogens materielle, i dette forsøg på at give kaffebrun skriftstemme til en hvidglødende desperation." Politiken

"Janne Tellers fortættede novelle spejler Karen Blixens savn af Denys Finch Hatton og minder om kunstens evne til at fastholde fortiden ... nyskabende sprog. .. Novellen rummer et fængslende spil mellem oplevelserne i øjeblikket og erindringen." Berlingske Tidende

"Et forfriskende pust I de afrikafortællinger der er skrevet siden Karen Blixen. ... Jeg takker Karen for at være taget til Afrika. Og jeg takker Janne Teller for en anden variation af Afrikanske veje, end den stereotyp der er set et utal af gange." U-landsnyt