Kom

 


Roman (160 s.)
Gyldendal, 2008
 

En kort intens roman om etik i kunsten - og i livet.


"Jeg susede lige igennem, men eftertankerne er blevet hængende.
" Jes Stein Pedersen, DR2
"En tankevækkende roman om virkeligheden i litteraturen. Og vice versa." Zenia Johnson, Litteratursiden
"Ytringsfrihedens grænser sættes på prøve i Janne Tellers nye roman, der omdanner aktuelt konfliktstof til litterær højenergi." Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

 

 

En etisk og eksistentiel roman om hvorvidt vi selv kan vælge, hvem vi er. 

En forlægger sner inde på sit kontor en aften, mens han skriver på en tale om etik i kunstens og litteraturens verden. Samme eftermiddag har en kvinde gjort ham opmærksom på, at den roman af en populær forfatter, som forlaget er ved at sende til tryk, er baseret på en grusom og virkelig hændelse fra hendes liv.
       Hvad er sandt og hvad er ikke sandt?
       Hvor går grænsen mellem kunst og virkelighed?
       Hvad kan en forfatter tillade sig i kunstens navn?
       Hvor vidt kan vi selv vælge hvem vi er?
       Hvor begynder og hvor slutter vores ansvar for hinanden?
              - Skal forlæggeren udgive bogen?


Anmeldelse i Frankfurter Allgemeine Zeitung:
http://www.faz.net/aktuell/feuilleton/buecher/rezensionen/belletristik/janne-teller-komm-was-darf-die-kunst-11763691.html

Udgivet i: Danmark, Tyskland, Spanien, Mexico, Columbien. Solgt til udgivelse i Frankrig og Italien.